Maxmillian / Albert

Maxmillian /Albert

Maxmillian på stamtavlen, men her hos os ALBERT

 

Albert er en skøn Berner han født den 23/6 2001. Han er efter Bersennas frøken Smilla og Bersennas Hamlet Prince of Denmark. Han vejer ca. 50 kilo. Han er en Berner af mellemstørrelse.

 

HD status: D/D

 

AA status: 2/3

 

Det er ikke godt – men han er vores elskede Albert og vi vil gøre alt for at hans hundeliv skal være godt. Han er meget livsglad/lalleglad, Albert er fars hund…. Han elsker også mor, MEN far er den bedste i hele verden Basta. Lillebror Magnus er bare en ting der er i huset.

 

Albert ved Tranum Strand August 2007.

Vores Berner eventyr med Albert startede sådan..

Vores gamle Briard Victor døde 12 år gammel og vi skulle finde en ny hund – vi tog på udstilling i Vissenbjerg på Fyn, vi kiggede på Rottweiler (vi har været så heldige at have den skønneste han Medoc der blev 13 år) men de havde lang hale og var meget små (vores var stor 70 kg uden hale), Bouvie de flanders men Nej…. Newfoundlænder dumpede pga. pelsplejen, MEN så kom vi til ringen med Bernere de skønneste dejligste store bamser der bare sad og så søde ud – så var vi solgt, det SKULLE være en Berner MEN det køber man altså bare ikke sådan… Der er ventelister og de er lange… vi tog hjem fast besluttede på at der nok skulle være en Berner til os. Efterfølgende søndag henter Karsten rundstykker og en Avis og deri er der en Berner han – klokken er ikke mere end 8 men vi ringer alligevel og får lov til at komme samme formiddag. JUBIIIII – behøver jeg at sige at vi begge var jublende glade.

Vi var de første der ringede og vi var så heldige at blive godkendt til at købe Albert, efter at vi totalt havde ignoreret de 2 benede og kastede os over lille Albert….. Tak Synne.

Albert blev født den 23/6 2001 hos Synne Tambo, vi så Albert første gang da han var 6 uger og det var kærlighed ved første blik, han var den skønneste ”lille” bamse man kunne tænke sig, han var den eneste i kuldet MEN Synne havde taget 2 andre små hvalpe til sig, så helt alene var han ikke. De næste uger var lange …… Men så kom dagen hvor han skulle hentes det var den skønneste dag vi glædede os som små børn…. Vi drog af sted jeg sad med Albert på skødet i bilen han hylede og skreg han ville ikke væk fra Synne man fik helt ondt i hjertet, men med, det skulle han den lille frækkert. Hjem kom vi og det var nyt og spændende han trissede rundt og fandt hurtigt ud af, at her bor jeg nu. Så startede vores mareridt… Det var sensommer og stadig meget lyst om morgenen Albert ville op kl. 4.30 hver dag, og vi gav efter – til sidst lignede vi omvandrende grøntsager – så kom mørklægningsgardinerne frem, det gav 2 timers søvn mere JUBIIIII.

Og han voksede sig stor og smuk.

Måske fortællingen fortsætter en dag hvor mor og mig har tid.

 

Albert 9 uger gammel og en rigtig "spilopmager".