Tertzo´s Xukayo / Magnus

Tertzo´s Xukayo, her hos os kaldet Magnus

Xukayo eller Magnus som vi kalder ham er født den 11/4 2004 han er efter Tertzo´s Tippy og Zukayo Van´t Pachthof, der var 9 smukke hvalpe i kuldet fra kennel Tertzo´s v/Ina Olsen.

Tertzo´s Xukayo er avlsgodkendt i Dansk Berner Sennen Klub.
Han blev den 4/11 2006 Dansk Champion og den 13/10 2007 Klub Champion, den 19/10 2008 kunne han føje Tysk VDH Champion til samlingen af titler.

 

HD Status: C/B

 

AA Status: 1/1  

Magnus er mors hund og kun mors hund… han ælsker også far meeen MOAAR er den bedste i hele verden. Han ser op til storebror Albert og ved godt at det er Albert der bestemmer her i huset….Han er en skøn hund, der følger mor i tykt og tyndt – Han er mors drømmehund. Jeg er dybt taknemmelig for at vi måtte købe Magnus hos dig Ina, 1000 TAK endnu engang. Magnus har i Juli 2006 fået sit 2. CERT og den 4/11 2006 snuppede han det sidste CERT. og er nu dansk Champion i en alder af 2 år og 7 måneder. 

Xukayo/Magnus 24 måneder

Tertzo´s Xukayo Mors smukke smukke Bamse

Sådan havnede Magnus hos os

Efter at jeg troligt havde stået og kigget på Karsten og Albert, 2 gange om ugen når de trænede og i weekenden når de var til konkurrence var der noget der begyndte at krible…. Jeg måtte altså have en Berner som jeg kunne træne med det måtte da kunne lykkedes – jeg var jo godt klar over at det var min skyld at Alberts og min træning ikke lykkedes…. Men nu var jeg klar efter at have luret time efter time nede ved DcH Skanderborg. Så gik Jagten ind Kristian og Anette Hembo talte meget varmt om Ina og hendes hunde – så på DBSK udstilling i Steppinge i foråret 2004 fik jeg en snak med Ina og aftalte at jeg skulle sende en mail til hende om hvem vi var – som aftalt så gjort og efter et besøg hos Ina og Flemming var jeg helt overbevist om at jeg gerne ville have en hvalp der og vi blev godkendt til en lille hvalp fra Kennel Tertzo´s.

Tippy fødte den 11/4 2004 -  jeg sov slet ikke den nat – Kristian og Anette Hembo var ovre og hjælpe med fødslen og den ene sms efter den anden tikkede ind – der kom 9 Berner Bamser. BroBizz blev købt og bilen kunne til sidst selv finde vej over til Ina.

Den store dag oprandt da vi skulle vælge hundebamse ……. Uha… behøver jeg at sige det var svært, men Ina hjalp og det gjorde det nemt for os. Der var så bare den bagdel ved det hele ….. han måtte jo ikke komme med hjem endnu, maven gjorde knuder da bilen kørte ud af indkørslen – og jeg havde allerede planlagt den næste tur og talte timerne. Det skal så lige siges at Ina har Webcam og det blev besøgt mange gange dagligt….. det er en vidunderlig opfindelse.

Dagen oprandt hvor Magnus skulle flytte til Jylland alt var parat, ledningerne var gemt væk, alt i gulvhøjde der kunne spises var væk, de løse tæpper var rullet sammen, haven der er indhegnet, havde fået Baby indhegning så planterne ikke kunne spises – (det sparer mange X NEJ – at gøre tingene på denne måde – og så kommer tingene lige så stille frem i hverdagen og er så en naturlig ting) der var købt nyt legetøj og den første apport buk havde også sneget sig ind i huset….. Vi var klarrrrr.

Turen gik mod Jylland, Magnus sad på forsædet ved mig og kiggede ud af vinduet i et par minutter derefter puttede han sig ind til mig og sov og sov og sov – vi gjorde holdt på Fyn hvor han kom ud og tisse og gik en lille tur, derefter sov han igen hele vejen hjem – han var helt tryg ved mig skønt.

Hjemme på højen tog han lige en snuser rundt i huset og vi fik leget og hygget og fik så lidt mad og sov så igen – det havde alligevel været hårdt ved han den bette ski. Mørklægningsgardinerne blev fundet frem fra Start denne gang og det hjalp…. Magnus var renlig i løbet af en uge – jeg har udarbejdet en speciel teknik – og den virker…. Magnus og min træning startede alt foregik sammen med mor – han trissede i røven på mig hele tiden PERFEKT. Magnus skulle være min hund ikke Karstens, han havde jo Albert. Og jeg skal sige at den følelse man får når ens lille Berner kigger op på en med de skønneste brune øjne der bare siger Moar jeg ælsker diiiig, den er da bare vidunderlig….

 

Der kommer mere om Magnus når moar får tid….

Magnus og Moar hygger hos Ina